Tilmelding af hund

Hvis du er interesseret i at starte træning hos os, kan du kontakte klubbens koordinator på email info@dch-fredericia.dk

Under menupunktet træning kan du se hvilke hold der tilbydes i øjeblikket i klubben, samt en beskrivelse af disse hold. Hvis du har øvrige spørgsmål til træningen og holdene er du velkommen til at kontakte os.

Hvis du ønsker at gå med din hund hos os, skal du minimum være fyldt 12 år.

Ved tilmelding af din hund til træning, skal vi bruge følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Emailadresse
  • Mobilnr.
  • Hundens navn
  • Hundens fødselsdata
  • Evt. race.

Vi optager hvalpe til hvalpetræning løbende fra januar til september, så når du henvender dig vi du blive tilbudt en plads på et hvalpehold, hvis der er plads. Hvalpeforløbet er 3 måneder, og du vil derefter blive tilbudt at fortsætte på et andet hold. Som nyt medlem betaler du for de første 3 måneder inden opstart og vil i slutningen af perioden få mulighed for at fortsætte, hvis du ønsker det.

Når du starter træningen, skal du på første træningsdag medbringe dokumentation for at din hund er vaccineret (Dyrlægernes hvalpe vaccination mod hundesyge og hepatitis), og forsikret (lovpligtig ansvarsforsikring er nok) og registreret i Dansk Hunderegister. Dette skal forevises og godkendes af et bestyrelsesmedlem. Ligeledes skal du udfylde en ”Tro og love erklæring”.