Træningens indhold: Socialisering, kontakt øvelse, gå pænt, indkald, intro til næsearbejde og forskellige selvtillidsøvelser og leg for hunden, dertil kommer der også lidt lydigheds øvelser.

Læs mere om hvalpetræning her Hvalpetræning

Den første dag mødes vi i klubhuset til en lille snak – (hunden bliver i bilen så længe), med velkomst og lidt fortælling om klubben/DcH, - her skal papirer vises (vaccination; hunderegister og forsikring).

Den sidste lektion kan foregå som en prøve med udlevering af diplom - for gennemført hvalpe-motivations kursus.

Til hver træning skal der medbringes masser af gode guffer, alt fra alm. godbidder til pølser el. skinketern, bare hunden elsker disse. Husk at trække det hunden får på træningsbanen, fra aftensmaden. Du skal også medbringe vand til din hund.

Så lige et lille ”Nice to Know” – på Fælleden er det bare vådt når det er vådt, så for jeres egen skyld tag vandtæt fodtøj på, og tøj der må blive beskidt. En god gammel jakke med lommer der er lette at komme i – til jeres lækre, fedtede og godt lugtende godbidder. – Hvis banen er helt umulig våd, kan vi arrangere træning på Trelde Næs strand eller i ridehal (beliggende i Smidstrup). – Dette skal holdet være enige om.

Der vil være et videregående hold, (HVIS DER ER PLADS – PLADS KAN IKKE GARANTERES, men du står i første række til en plads på vores hold.) - hvor du vil arbejde videre med det du har lært, og selvfølgelig vil der komme nye sjove øvelser på. Tag en snak med instruktør omkring dette.

OBS: - Alle hold køre i vintertiden lørdag el. søndag formiddag, - og i sommertiden fordelt på tirsdag og torsdag. Snak med instruktør om skiftende træningstider.

Vi ses på banen til sjov og lærerig træning, med vores hunde.

Vi glæder os til at byde dig og din hund velkommen i klubben J

Venlig hilsen

Trænerteam

DcH Fredericia

Nyheder

Sponsorer